Hvem er vi?

REACH er RED Rådgivnings tilbud direkte til unge. Vi er her for dig, der oplever pres fra din familie. Vi har denne hjemmeside, en TikTok profil, og vi tager ud og taler med unge om det, der kan være svært at være i, når ens egne ønsker er noget andet end familiens forventninger til én.

Her på siden kan du blive klogere på, hvad vi hjælper unge med, og hvem du skal kontakte, hvis du føler dig presset.

Når du skriver eller ringer til os, taler du med en rådgiver fra RED.

De hjælper unge hver dag. De har tavshedspligt, og du er anonym.

Læs mere om RED længere nede på siden.

REACH er et tilbud til unge

RED Rådgivning har tilbudt unge og voksne professionel rådgivning om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol siden 2002.
RED Rådgivning er en del af RED Center - læs mere her.

Vores tilbud til unge, som oplever pres, kontrol eller vold på grund af ære, er:

  • Akut hjælp, råd og vejledning

  • Enkelte samtaler

  • Længerevarende samtaleforløb - VærDIG

  • Gruppeaktiviteter - VærMED

  • SIDE OM SIDE - bliv matchet med en frivillig og få nye oplevelser i hverdagen

  • Familiesamtaler - VærFAMILIE

  • Efter et samtaleforløb er der mulighed for henvisning til psykolog og traumebehandling

Kontakt os, hvor du er allermest tryg.
Det kan være online eller et fysisk møde.

Ring til vores døgnåbne hotline: +45 70 27 76 66


Skriv til os på chat eller den online brevkasse

Forælder

eller Fagperson

Er du forælder?

RED Rådgivning tilbyder gratis og anonym rådgivning for forældre, som oplever, at det er svært med opdragelse af deres børn på grund af kulturforskelle og modstridende ønsker og forventninger.

Ring til forælderlinjen: +45 70 27 03 66
- alle hverdage mellem kl. 9-15.

Er du fagperson?

RED Rådgivning vidensdeler med fagpersoner og tilbyder kurser og workshops om æresrelaterede temaer i hele landet.

Vi yder ligeledes sparring i enkeltsager.

Rådgiverteamet er specialiseret i æresrelaterede konflikter.

Du kan læse mere om vores tilbud til fagpersoner her.

Ring til fagpersonslinjen: +45 70 27 76 86
- alle hverdage mellem kl. 9-15.