Gratis og anonym rådgivning til dig mellem 15-30 år, som oplever kontrol og vold fra din familie.

Vi er her

for dig

Oplever du, at du skal opføre dig på en bestemt måde for at gøre din familie glad?

Føler du, at du lyver for din familie, dine venner eller måske alle omkring dig for at kunne være den, du er?

Vi kan hjælpe dig med at være i det, når det er svært at leve op til din families forventninger.


Vi tilbyder døgnåben, gratis og anonym rådgivning og støtte.

Anonym

rådgivning

Du er ikke alene - kontakt os, selvom det er svært

Vi forstår, at det kan være udfordrende at sætte ord på det, der sker derhjemme. Især når det involverer de mennesker, du elsker mest af alt.

Vi møder dig der, hvor du er allermest tryg. Uanset om det er et fysisk møde eller gennem vores hotline, chat eller brevkasse.

Chat med os mandage (10-14) & torsdage (14-18)

Ring til os døgnet rundt på

70 27 76 66

Skriv til os døgnet rundt

ære

 i din familie?

Oplever du, at du skal opføre dig på en bestemt måde for at passe på din families ære og rygte? Så er du ikke den eneste.

Forventer din familie, at du skal holde øje med dine søskende?

Mange af de unge, vi taler med i vores rådgivning, lever i frygt for at gøre noget, som er i strid med deres families regler. Men sådan behøver det ikke at være.

Vi kan hjælpe dig med at navigere i din situation med din familie og nære netværk og fortælle dig mere om dine rettigheder.

Kontakt os, hvis du vil vide mere om ære og om, hvad der kan være på spil i forbindelse med ære.

  • “Du har hjulpet mig med at forstå mig selv, min situation og familie meget bedre. Før jeg talte med dig, var jeg meget splittet og følte mig meget alene. Jeg har det ikke sådan længere, selvom det stadig er svært. ”

    — anonym, 20 år

  • ”Det er jo meningen, at hjemmet er et frirum. Men det er det ikke. Jeg skal hele tiden opretholde en facade og virke ovenpå.”

    — anonym, 20 år

  • ”Jeg vil ikke længere leve på en løgn, men jeg tør ikke tage kampen op mod min familie. Jeg er homoseksuel. Hvad gør jeg? ”

    — anonym, 24 år

  • "Hver dag er en kamp for overlevelse, fordi min familie ikke kan acceptere den person, jeg er. Frygten for vold hænger konstant over mig. Jeg føler mig ensom og ville ønske, jeg kunne tale med andre i samme situation som mig.”

    — anonym, 18 år

Mulige

reaktioner

Er du nødt til at lyve for din familie for at leve det liv, du gerne vil? Kan du ikke være ærlig overfor dine venner? Føler du måske dårlig samvittighed, skyld og skam?

Hvis du kan genkende dig selv i noget af det, så er du ikke alene.

Vi kender til flere reaktioner på det at skjule sine egne værdier, lyve eller gøre noget, man ikke har lyst til.

Vi kan hjælpe dig med at navigere i det, for vi ved, hvor hårdt det er at gå rundt med alene.

Vil du

vide mere?

I Reach har vi en bred viden om familier, hvor ære spiller en rolle. Vi kender til hvilke strategier, man i familien måske bruger for at opretholde æren, og hvad det kan have af indflydelse på ens liv som ung.

Når ære spiller en rolle i en familie, kan det have stor betydning for særligt unge mennesker. Som ung kan det nemlig være svært at leve op til ens families forventninger.

Vil du vide mere? Kontakt os eller læs mere her.